Hvad er HeERO for noget?

 .

Vision

HeERO projektet vil forberede, udføre og koordinere eCall "pre-deployment" projekter på europæisk niveau, idet projekterne udføres i overensstemmelse med de fælleseuropæiske standarder, der er udarbejdet og godkendt af de europæiske standardiseringsorganer.

Metodik
Pilotprojektet starter med en state-of-the-art analyse af eCall værdikæden for at identificere systemmæsige krav til den løsning, der implementeres, og de nødvendige opgraderinger af alarmberedskabets infrastruktur, der skal foretages. Fokus er her på eCall-enheden, der skal indbygges i bilerne, samt på mobilnetværkenes 112-relaterede dele samt på alarmcentralernes opbygning.
På baggrund af analysen udarbejdes en implementeringsplan for hvert enkelt land for at understøtte implementering og test af den valgte løsninger. Samtidig udarbejdes eCall-undervisningsmateriale og procedurer for håndtering af eCall.
Denne operationelle fase er baseret på real-life situationer og handler om test af de implementerede komponenter. Målet er at test alle de systemer der skal tages i anvendelse for at eCall skal kunne fungere.
Testresultaterne vil blive evalueret. Faktorer, der kan virke fremmende for indførelse af eCall,  såvel som faktorer, der kan virke hæmmende for eCall, vil blive identificeret i dette forløb. Disse overordnede resultater af projekterne vil blive indarbejdet i de endelige anbefalinger om indførelse af eCall i Europa.

Lande, der deltager i HeERO
HeERO 1 omfatter nationale og internationale projekter med deltagelse af Kroatien, Tjekkiet, Finland, Tyskland, Grækenland, Italien, Rumænien, Sverige og Holland. HeERO omfatter Belgien, Bulgarien, Danmark, Luxembourg, Spanien og Tyrkiet.

I projektet indgår også cross-tests med det russiske ERA-GLONASS-system. Mere end 100 biler, der er udstyret med eCall, kommer til at køre lokalt i de forskellige deltagende medlemslande og associerede lande og internationalt på tværs af deltagende medlemslande og associerede lande.

eCall-standarder
HeERO vil teste og vurdere de eCall-standarder, der er udarbejdet og godkendt af de europæiske standardiseringsorganer, nemlig ETSI MSG og CEN TC 278 WG  15.

Åbenhed
Projekternes resultater vil, hvad angår brugen af de specifikke eCall standarder og protokoller, der er udarbejdet af de europæiske standardiseringsorganisationer (ESO, CEN og ETSI), blive overført til standardiseringsorganisationerne med henblik på at færddigøre og finjustere eCall-standardiseringsprocessen. Resultaterne vil også blive videreformidlet til de eCall-interessenter, der ikke deltager direkte i HeERO via European eCall Implementation Platform, idet "eCall Implementation Guidelines" vil blive opdateret.
HeERO vil også give resultater i form af operationelle opdateringer og nye arbejdsprocedurer til alarmberedskaberne. Disse resultater vil også blive indarbejdet i en ny version af "eCall Implementation Guidelines" og vil, mere specifikt, blive videreformidlet til repræsentanter for European Emergency Services via EENA-netværk og EENA-medlemskaber.
Ud over de formidlingsaktiviteter, der vil være på europæisk plan, er hvert enkelt deltagende land forpligtet til også at iværksætte formidlingsaktiviteter nationalt for at informere om HeERO.

Virkning
HeERO vil resultere i en række rapporter om implementering af eCall og best practices, som vil hjælpe og fremskynde udviklingen af eCall i det pågældende EU-medlemsland og andre lande. Derfor er den vigtigste langstidsvirkning i Europa, at der vil kunne blive etableret en permanent eCall-service, der virker i alle medlemslande. Dette vil forbedre trafiksikkerheden, da eCall er et af de mest lovende trafiksikkerhedsforbedrende systemer, der findes.

 .
 .
 .

Yderligere information